Stjerne-smuk
Caroline Flemings skønhedstips
Vi er ret vilde med Caroline Fleming her på redaktionen. Hun er alenemor, tv-vært, forfatter – og sådan kunne vi fortsætte listen! Samtidig har hun en fantastisk, klassisk stil og ligner en på 25 år, selv om hun faktisk er 37 år. Hvordan gør hun det? Det spurgte vi hende om.
torsdag 11.10.12
- Af Katrine M. Troelsen / Foto: All Over
Hvis du føler dig træt og uoplagt, hvad gør du så for at få energi?
- Jeg laver nogle solhilsner (yogaøvelse, red.) og mediterer lidt.
Hvad er god stil for dig?
- Det er helt enkelt beklædning, som du ved, klæder dig, for så bærer du det flot.
Hvilke tendenser tror du på til efteråret?
- Jeg tror, det bliver lidt print og nogle skønne bordeaux, senneps- og petroleumsfarver.
Er der forskel på stilen i London og i København?
- Absolut! I Skandinavien har vi vores helt egen smag og stil, hvor London som storby har folk boende fra alle kulturer. Derfor baserer folk deres stil ud fra de internationale designere, der er derovre.
Læs også: Stjernernes vilde stilskift
Hvad er der altid i din taske?
- Vand, håndcreme og læbepomade.
Hvilke highstreet-butikker synes du, gør det godt?
- Jeg kan rigtig godt lide Zara. Jeg synes, det er fedt, at de er så meget med på, hvad der sker i hele modeverdenen. Og så er priserne gode – alle kan være med!
Hvordan frisker du dit look op, hvis du kun har fem minutter til det?
- Jeg bruger en skøn Marianne Tromborg ansigtsspray, børster mit hår og har et stort smil på læberne.
Hvad gør du, når du har tid til at gøre lidt ekstra ved dit udseende?
- Det er ikke noget med udseendet, jeg bruger ekstra tid på – i stedet bliver mine børns godnatsange bare længere.
Hvad er det største fashion no no?
- Smækbukser, også kaldet overalls.
Hvad er dine yndlingsskønhedsprodukter?
- Det er en maske – Deep Radiance fra Guinot. Og så elsker jeg også Marianne Tromborgs læbepomade og Morroccan Oil til håret.
Hvilken supermodel, synes du, er mest inspirerende?
- Christy Turlington. Jeg synes, hun er så smuk. Naturlig og smuk og uden makeup. Hun har en psykologiuddannelse fra NY University og er yogaguru. Jeg elsker simpelthen det, hun står for.
Hvem er din yndlingsdesigner?
- Jeg har ikke kun en, men flere! Jeg holder utrolig meget af Karl Lagerfeld – han er et geni. Og Designers Remix og Malene Birger laver også nogle skønne ting.
Læs også: Slut med bad hair days
