Mmm...Mænd
Ultra-skønne Chace Crawford
Vi er vilde med Chace Crawford, der spiller overskønne Nate i 'Gossip Girl', og vi har spurgt ham om fem hurtige spørgsmål!
onsdag 14.3.12
- Af Katrine Lund og Line Sølvhøj Jensen / Foto: SBS TV
Chase Craford er altså bare mums, og da vi første gang så ham i rollen som den søde Nate i 'Gossip Girl' slog han benene væk under os. Hvis du også er vild med Chace, kan du blive klogere på ham her!
Savl også over 'Gossip Girl'-hottien Ed Westwick her!
Hvad gør du for at holde dig og din krop sund og veltrænet?
- Jeg kan rigtig godt lide at gå i fitnesscenter og holde min krop trænet. Jeg spiller fodbold og golf, og så træner jeg kampsport og kickboxing hver dag. Men jeg synder også ligesom alle andre mennesker. Jeg elsker altså mad fra McDonalds!
Hvornår fandt du ud af, at du ville være skuespiller?
- Faktisk vidste jeg slet ikke, hvad jeg ville være, da jeg var yngre. På et tidspunkt ville jeg gerne arbejde i reklamebranchen eller som journalist, og jeg tænkte også på at arbejde med økonomi. Men jeg er rigtig glad for, at jeg er blevet skuespiller.
Hvad er det vigtigste for dig ved dit job?
- Det er at jeg kan se en fremtid i det, jeg laver. Jeg vil gerne udvikles og udfordres, så den rolle, jeg for eksempel spiller som Nate Archibald i 'Gossip Girl', den kommer jeg ikke til at spille i fremtiden.
Hvad er det værste ved dit job?
- Det er nok alle de rygter, der går om mig. For eksempel at jeg skulle være bøsse og have et forhold til Ed Westwick. Det er simpelthen så langt ude. Men jeg gider ikke tage mig af rygterne, og så dropper folk det vel på et tidspunkt.
Hvordan er din drømmepige?
- Det, der betyder noget for mig, er helt klart hendes personlighed. Jeg har egentlig ikke de store krav til, at hun skal være sådan og sådan. Hvis jeg møder en pige, og kemien er der, så er det helt klart det, der betyder mest for mig. Jeg kan godt lide at overraske hende med søde breve og tegninger. Og så er jeg måske lidt gammeldags, men jeg vil gerne tage det første skridt.
5 facts om Chace Crawford:
- Hans fulde navn er Christopher Chace Crawford
- Han har fødselsdag den 18. juli 1985
- Han er 1,83 m. høj
- Han blev kåret som den bedst klædte senior i High School.
- Det var hans mor, der fik ham til at prøve kræfter med skuespillet.
Læs om flere lækre mænd her!



Følg Kig Ind på facebook her!