Årets sommerbryllupper i Hollywood
Stjernerne står i kø for at få en ring på fingeren denne sommer. Det er dog ikke alle de kommende ægteskaber, der har lige lyse udsigter
mandag 31.5.10
- Af Nya Vecht, Foto: All Over
Hilary Duff og Mike Comrie
Hilary Duff, 22, mødte sin udkårne, Mike Comrie, 29, for tre år siden, på en ferie i Idaho. Mike Comrie, som er professionel ishockeyspiller friede til den tidligere Disney-stjerne i februar i år under en romantisk tur til Hawaii. Parret skal giftes i september på en strand eller foran et bjerg.
Holder det?
Hilary Duff er 22, stor stjerne og har sandsynligvis overhovedet ikke løbet hornene af sig endnu. KIG IND giver ægteskabet to år.
1 ud af 5 ringe
Katy Perry og Russell Brand
Katy Perry, 25, og Russell Brand, 34, havde blot datet i fire måneder, da Russell Brand faldt på knæ under en rejse til Indien, fordi han vidste, at Katy var helt vild med alt indisk. Under et radiointerview løftede Rihanna sløret for, at bedsteveninden Katy Perry skal giftes i Indien med elefanter og iført sari.
Holder det?
Både Kate Perry og Russell Brand virker så forelskede, at man brækker sig en smule i sin egen mund. Hvis de stadig kan holde hinanden ud, når forelskelsen har lagt sig, ser det godt ud for dem.
3 ud af 5 ringe
Brad Pitt og Angelina Jolie
Parret, som har været sammen, siden de mødtes under indspilningen af "Mr. And Mrs. Smith", har givet efter for deres børns plagerier og gifter sig nu. Angelina, 34, skulle også selv have udøvet lidt pres på Brad, 46. Hun blev overhørt, mens hun havde en samtale med ham, hvor hun direkte fortalte ham, at hun ville gå, hvis han ikke giftede sig med hende inden 4. juni i år.
Holder det?
Deres forhold har overlevet seks børn under ti år, så chancerne ser umiddelbart gode ud.
4 ud af 5 ringe
Sienna Miller og Jude Law
Sienna Miller, 28, og Jude Law, 37, fandt sammen igen sidste år, efter de var gået fra hinanden i 2006, fordi Jude Law var mere end normalt venlig over for sine børns barnepige. Nu har Sienna åbenbart tilgivet Jude hans sidespring i så høj grad, at hun har sagt ja til at blive mrs. Law ved et boheme-inspireret bryllup i Gloucestershire, England.
Holder det?
Medmindre Sienna sørger for, at samtlige kvinder i nærheden af Jude er over 70 år, kan den dameglade charlatan nok ikke holde sig på måtten.
1 ud af 5 stjerner
Nicole Richie og Joel Madden
Efter tre års forhold og to børn, Harlow på to år og Sparrow på syv måneder, vil Nicole Richie, 28, og Joel Madden, 31, endelig tage den ned ad kirkegulvet sammen i juni. Brylluppet skal være intimt og foregå udendørs på en strand i Mexico.
Holder det?
Det er lykkedes Joel Madden at tæmme den tidligere vilde party girl Nicole Richie. Og hun ser ud til at kunne lide det, så ægteskabet har fine chancer for at overleve, medmindre Paris ringer og vil lege med alkohol og hvidt pulver igen.
4 ud af 5 stjerner
Penélope Cruz og Javier Bardem
De to smukke spaniere blev forlovet på valentinsdag og er nu i gang med at planlægge et sommerbryllup i Spanien. Både Penélope Cruz, 36, og Javier Bardem, 41, vil have et lille, intimt bryllup, hvor kun den nærmeste familie og omgangskreds er med.
Holder det?
En moden og voksen kærlighed, som vi tror på.
5 ud af 5 stjerner
LÆS OGSÅ: