Sex and the City



Sarah Jessica Parker

Sarah Jessica Parker, 45 år

Bitchfights
Luften er koldere end kølig mellem Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall. De to divaer fløj første gang i struben på hinanden under indspilningerne af serien, der sluttede i 2004. Under optagelser af den første SATC-film, måtte Kristen Davis fysisk skille de to kamphøns ad, da SJP stjal et par røde stiletter, som Kim Cattrall ville have haft på.

Kærligheden
I 2007 gik der vedvarende rygter om, at hendes mand siden 1997, Matthew Broderick, var hende utro med en 25-årig kvinde. Parret blev dog sammen, og SJP har siden nægtet at udtale sig om det.

Fortiden
Hun var on/off kæreste med Robert Downey Jr. fra 1984-1991. Han havde massive problemer med narkotika, hvilket påvirkede deres forhold meget og slutteligt ødelagde det. Hun datede også kortvarigt John F. Kennedy Jr. i 1988. SJP har også datet musikeren Joshua Kadison, som skrev sangen ’Jessie’ til hende, efter de gik fra hinanden i midten af 90’erne.

Kristin Davis

Kristin Davis, 45 år

Fortiden
Som teenager begyndte Kristin Davis at drikke vildt, men i midten af tyverne lagde hun sprutten på hylden for altid, og siden har hun været alkoholfri. I 2008 poppede der desuden nogle yderst saftige klip fra en sexvideo op på internettet, hvor en kvinde, der til forveksling ligner en yngre Kristin Davis, har oralsex med en mand. Kristin Davis talsmand har benægtet, at kvinden er Kristin, men hun ligner hende på en prik.

Bitchfights
Kristin Davis og Cynthia Nixon får et "Ti stille-tillæg" for at udholde Kim Cattralls divamanerer har en kilde afsløret til The Insider.

Bonusinfo! Cynthia Nixon og Kristin Davis er tætte veninder privat.



Kim Cattrall

Kim Cattrall, 53 år

Fortiden
En del canadiere var stødte, da hun datede Canadas præsident Pierre Trudeau tilbage i 1980. Hun har også forarget ved at udgive bogen "Satisfaction: The Art of the Female Orgasm".

Plastikkirurgi
Kim er Botox-junkie. Den 53-årige stjerne er én af de få Hollywoodkvinder, der rent faktisk tør indrømme, at hun bruger det populære middel mod rynker. "Jeg er heldig, at de muligheder er der, men jeg bruger dem ikke så meget. Less is more. Jeg vil ikke ligne en på 20…", har hun sagt. Hun har også indrømmet, at hun får andre foryngende indsprøjtninger.

Bitchfights
Kim Cattrall og Sarah Jessica Parker har jævnligt sammenstød på settet, men hun har faktisk også haft riven ude efter de andre SATC-piger. Under optagelserne af serien i 1998 sagde hun: "Der er ingen grund til at sige, at vi er bedste venner – fordi det er vi ikke", og senere sagde hun om sine medspilleres garderobe: "Jeg synes, at nogle af de andre karakterers tøjvalg var mere SoHo-skraldespands-dronning, men Samantha var en professionel kvinde, som levede og arbejdede uptown, så hun var mere velklædt".

Cynthia Nixon

Cynthia Nixon, 44 år

Fortiden
Cynthia Nixon levede i 15 år et stille og roligt (Hollywood)-familieliv sammen med ægtemanden Danny Mozes, en engelsk professor. Kort efter deres ægteskab gik i stykker i 2003, begyndte hun at date Christine Marinoni. Da Nixon efter flere måneder endelig sprang ud, endte det i en kæmpe mediestorm, hvor pressen slog lejr foran Nixons hjem for at identificere stjernens nye "bed buddy".

Kærligheden
På trods af stor kærlighed til Christine Marinoni, lyder det ikke altid lige sødt, når Nixon omtaler hende. Hun har tidligere beskrevet kæresten som en lille mand med bryster og proklameret, at hun elsker Christines mandighed, selv om Nixon selv mener, at hun er manden i forholdet. 
 
Bonusinfo! Cynthia Nixon er faktisk ikke rødhåret, men naturlig blondine. I 2006 fik hun konstateret brystkræft, men gjorde det først offentligt i 2008. Den eneste på ”Sex and the City”-settet, der kendte til stjernens hemmelige sygdom var Kristin Davis.







Se også:


Se alle de fede tilbud
i Glam Shoppen!

Sundt, seriøst og
sjovt vægttab

Kim Cattrall bekræfter
tredje SATC-film

Kommentar

Gem
  • 12. juni 2011 - kl. 14:18
    Hmmm.....
Loebebanner
Personligt horoskop
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk