Tina Lund: Fantastisk at være gift
Springrytterens lykke er fuldendt efter, at hun har givet Allan Nielsen sit ja
tirsdag 18.10.11
- Af Redaktionen
Tina Lund er som en prinsesse i et eventyr. Hun har fået prinsen, hun har selv den hvide hest, og nu skal hun blot leve lykkeligt til sine dages ende. Ridepigen er nu klar til at tage hul på et liv som gift kone sammen med den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen.
- Det er fantastisk at være gift, og vi er lige kommet hjem fra bryllupsrejse, så nu er det bare tilbage til hverdagen og gang i nye projekter, siger en glad Tina Lund.
Tina Lund gav den fraskilte Allan Nielsen sit ja den 20. august i Næsbyholm kirke på Sydsjælland i selskab med venner og familie. En dag, som hun aldrig glemmer, og som løb helt efter bogen.
- Det var så dejligt. Alle har været meget tilfredse med dagen, og det hele spillede bare, siger Tina Lund, der også indrømmer, at hun var rørt til tårer på den store dag.
Læs det store interview med Tina Lund på femina.dk, hvor hun fortæller om, hvor vigtig en figur far, Flemming Lund, er i hendes liv.
Tina Lund har længe været en berømt og ombejlet kvinde, men hun oplevet også et sandt stormvejr, da tidligere ansatte anklagede Stutteri Lyngsholm for dårlige arbejdsforhold. Læs mere på oestrogen.dk