Courteney Cox

Courteney Cox er en ældre dame. Altså, hvis du sammenligner hendes alder med hendes mands. Otte år er der mellem dem, og netop det er temaet i Courteneys nye TV-serie ”Cougar Town” om en singlemor, der dater yngre mænd. Selv har Courteney ikke noget problem med at have scoret en yngre mand. Men hun har et problem med sin egen alder.

Har prøvet Botox
– Jeg synes ikke, det er så fedt at blive ældre. Der sker så store forandringer i min krop og mit ansigt, og jeg er virkelig optaget af det. Jeg prøver ikke at have for mange spejle i nærheden af mig, siger Courteney, der før har prøvet Botox, men i dag forsøger at holde alderdommen fra døren med kiropraktorbehandlinger, massage, frisørbesøg, ansigtsbehandlinger og en personlig træner.

Den første filmrolle
Hendes første gennembrud kom, da instruktøren Brian de Palma valgte hende til at danse med Bruce Springsteen i musikvideoen til sangen ”Dancing in the Dark” i 1989, men herefter gik det lidt op og ned for Courteney, der i mellemtiden var flyttet til L.A. Der var mindre filmroller, en tilbagevendende rolle som Michael J. Fox' kæreste Lauren i "Blomsterbørns børn" og igen en række mindre filmroller. Heldet vendte dog for Courteney, da hun i 1994 scorede en rolle over for selveste Jim Carrey i "Ace Ventura: Pet Detective".

Stilbillede fra ”Venner”

De berømte "Venner"
Nu begyndte verden langsomt at få øjnene op for den kønne pige med de mørke krøller, og kun et år senere blev Courteney tilbudt den rolle, som de fleste i dag forbinder hende med: Monica Geller i verdens sjoveste serie ”Venner”. Vennerne blev hysterisk populære og indtog den bedste sendetid i hele ti år, før det var tid til at stoppe.

Ingen roller større end Monica
Ved siden af "vennerne" havde Courteney også noget held på det store lærred i gyserfilmene "Scream", hvor hun spiller den arrogante TV-journalist Gale Weathers. Den første ”Scream”-film fra 1996 indtjente mere end 500 millioner kroner og masser af ros til Courteney for hendes præstation. Men på trods af både "Scream"-succesen og andre mindre film har ingen roller været større end neurotiske Monica Geller.

Courteney Cox

Fra filmflirt til forelskelse og forælder
Succesen med "Scream"-trilogien gav ikke kun Courteney noget mere at skrive på sit cv, det var også her, hun mødte sin nuværende mand David Arquette, og de blev gift i 1999. De har holdt sammen lige siden og har sammen datteren Coco på 5 år, og hun er virkelig Courteneys ét og alt. – Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden et barn. Jeg husker slet ikke, hvordan livet var før. Coco betyder alt for mig.

Drømmer om flere børn
Og mere end ét barn, det er netop, hvad Courteney ønsker sig. – Jeg vil meget gerne have et til…jeg ved ikke, hvordan det skal kunne lade sig gøre i min alder, men jeg ville så gerne, sukker Courteney, der dog lige nu har travlt med sin nye serie "Cougar Town" og ikke mindst med forberedelserne til den fjerde "Scream"-film.

FACTS

Navn: Courteney Cox Arquette
Alder: 45
Stjernetegn: Tvilling
Højde: 165 cm
Civilstatus: Gift med David Arquette
Bopæl: Malibu











COURTNEY COX HELT PRIVAT

Vidste du, at …

  • ...hendes venner kalder hende for Cece eller Coco?
  • …hun oprindeligt blev tilbudt rollen som Rachel i ”Venner”, men hellere ville spille Monica?
  • …hun er en kæmpe fan af bandet Foo Fighters?
  • …hun har sin egen læbestift med navnet Cece fra Cargo?
  • …hun var gravid, da de indspillede den sidste sæson af ”Venner”?
  • …hun har været kærester med Michael Keaton og Adam Duritz fra bandet Counting Crows?


























Læs også:
Få de bedste afsnit af ''Venner'''!
De bedste ''Venner''-citater
Test dig selv: Ved du alt om ''Venner''?

 

Kommentar

Gem
  • 09. januar 2012 - kl. 14:54
    Ja hun er pæn, men det er Jennifer også <3
  • 24. september 2009 - kl. 17:05
    Ej, hvor er hun pæn på det første billede....elsker dig Cox:D
Triwa
Personligt horoskop
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk