Desperat Mariah Carey vil være mor!
Mariah Carey og Nick Cannon gør alt for at blive gravide…
tirsdag 3.3.09
- Af Christine Agertoft, foto: Getty/All Over
National Enquirer kan afsløre, at Mariah Carey og Nick Cannon er blevet set forlade en fertilitetsklinik i Beverly Hills. Dertil kommer, at Mariahs venner fortæller til bladet, at Nick og Mariah er desperate for at blive gravide.
- Mariah og Nick gør alt for at blive gravide. Efter at have prøvet på naturlig vis i næsten et år besøgte de en fertilitetsklinik for at realisere babydrømmen, siger venner til bladet.
Mariah fylder 39 år i denne måned, og hun er eftersigende opsat på at føde inden sin 40-års fødselsdag. Derfor har hun og hendes 28-årige mand opsøgt ”Southern California Reproductive Center”, som er én af verdens førende fertilitetsklinikker og specialiseret i kunstig befrugtning. Den 19. februar blev Nick og Mariah set forlade klinikken, mens de smilede stort og holdt i hånden.
- Hvis de snart bliver gravide, vil de ikke fortælle det til nogen før efter tre måneder for at være på den sikre side.
Mariah skal også have droppet junk food og være begyndt at tage graviditetsfremmende vitaminer og kosttilskud.
LÆS OGSÅ:
Mariah Carey har ansat sin mand
Mariahs bedste veninde i spjældet
Bliv slank som Mariah Carey