Mariah Carey blev misbrugt
Stjernen afslører sin dystre hemmelighed.
fredag 6.11.09
- Af Laura Linnea Frederiksen, foto: Getty/All Over
Forleden blev Mariah Carey, 40, spurgt ud om Chris Browns overfald på Rihanna tidligere på året, og det kom der et overraskende svar ud af. Det viser sig nemlig, at sangerinden også ved, hvad det vil sige at blive misbrugt i et forhold, afslørede hun under et interview med TV-værten Larry King.
- Man kan blive misbrugt på forskellige måder...følelsesmæssigt, mentalt osv. Det er skræmmende. Man står pludselig i situationen og føler sig fanget. Jeg måtte ikke komme uden for en dør, sagde Mariah. Selv om hun ikke nævnte navne, gjorde hun ikke det store for at skjule, at det var eksmanden og Sonys tidligere boss Tommy Mottola, som hun var gift med fra 1993 til 1996.
- Det var virkelig vanskeligt at komme ud af det for mig, fordi der var en forbindelse mellem os, der ikke kun handlede om ægteskabet, men også om mit arbejdsliv, som personen havde kontrollen over, sagde Mariah. Hun og Mottola blev separeret i 1996 og skilt i 1998, og hun har aldrig lagt skjul på, at det var et svært ægteskab, men det er først nu, at hun afslører, hvor slemt det stod til.
Nu har Mariah fundet lykken igen med 29-årige Nick Cannon, som hun giftede sig med 30. april 2008.
LÆS OGSÅ:
Mariah og manden skændes om skabsplads
Mariah og Nick valgte babynavne på første date
Mariah Carey elsker telefonsex
Mariah Carey optrådte med tis