Rihanna giver Chris tørt på
Hævnen er sød
tirsdag 12.5.09
- Af Trine M. Pio, foto: Getty/All Over
Efter ugers tavshed giver Rihanna nu sin voldelige ekskæreste Chris Brown tørt på i en demo-version af en ny sang, som rapperen Kanye West har offentliggjort på internettet.
Sangen, hvor Lady GaGa optræder som gæstevokalist, handler om en pige, som nægter at tage sin ekskæreste tilbage, fordi han ikke kunne finde ud af at behandle hende ordentligt – og Rihannas fans er ikke i tvivl om, at den er henvendt til Chris.
I sangen synger sangerinden blandt andet:
- Jeg har sagt, jeg ikke kommer tilbage. Du har narret mig engang, men du får mig ikke til føje dit ego igen. Ærgerligt for dig, at du ikke forstod at behandle mig ordentligt, imens jeg var din, hun er færdig med dig…. Du havde en god pige, god pige, men kunne ikke finde ud af at behandle hende ordentligt. Så dumme dreng, forsvind ud af mit liv. Kan du lide smagen af fortrydelse?
Så hvis Brown stadig skulle gå med drømme om, at Rihanna vil tage ham tilbage, så har hun vist nu slået fast, at det bestemt ikke er tilfældet. Sangen kommer umiddelbart efter, at diverse nøgenbilleder af Rihanna har været lækket på nettet. Flere har ment, at det var Chris der stod bag, men det har sangeren benægtet. Det er dog næppe tilfældigt at Kanye West vælger at offentliggøre Rihanna sangen i kølvandet på nøgenbillederne, som Rihanna er rasende over.
LÆS OGSÅ:
Rihanna flirter med Chris Brown-kopi
Rihanna vil have smykker tilbage
Rihanna og Chris Brown sammen igen