Rihanna i pengenød
Sangerinde Rihanna betaler ikke sine regninger og ender nu i retten.
fredag 5.3.10
- Af Christine Agertoft, foto: All Over
Rihanna skal igen i retten - denne gang er det ikke på grund af vold, men gæld. Stjernen har nemlig ikke udbetalt løn til sin personlige træner, Cindy Percival, og derfor slæber hun hende nu i retten. Cindy påstår, at Rihanna skylder hende 158.000 kr. i løn, efter at stjernen hyrede hende til at træne hende til den nette sum af 9.000 kr. om dagen. Derudover vil Cindy også have dækket sine rejseudgifter. Hun har været med Rihanna på tour i Europa og har selv lagt 16.000 kr. ud for transport.
Rihanna har også tidligere udtalt, at hun altid har en personlig træner med på tour, fordi hun har svært ved selv at motivere sig.
- Jeg har en personlig træner, som rejser med mig, hvis vi har en stor begivenhed foran os. Jeg træner hver dag, men jeg har brug for en personlig træner til at motivere mig - jeg synes ikke, at det er sjovt at træne alene, har stjernen sagt til NW Magazine.