Sandra Bullocks søn i fare!
Stjernen lever i konstant frygt
fredag 6.8.10
- Af Ahn Line Woo Shing Hai foto: All Over
Den Oscarvindende skuespillerinde, Sandra Bullock, 46, har sit at kæmpe med for tiden. Hun lever et liv i konstant frygt, efter hun har hørt, at en gruppe fanatiske racister har tænkt sig at kidnappe og dræbe hendes syv måneder gamle afroamerikanske adoptivsøn, Louis.
Og sagen er nu blevet så alvorlig, at FBI er sat på sagen, skriver Aftonbladet.
Bullocks frygt for at miste sønnen har fået hende til at forvandle sit hjem til et kampklart fort, hvor intet mindre end 15 livvagter sørger for den lille families sikkerhed.
Den yderst ubehagelige situation har eftersigende også fået Sandra til at forsone sig med eksmanden, Jesse James, da de bedre kan beskytte deres søn, hvis de står sammen.
– Sandra er i ekstrem fare, har en politibetjent udtalt til National Enquirer.
Og vurderingen bygger blandt andet på de hademails, som er blevet rettet mod skuespillerindens adoptivsøn.
”Han får det bedre som død,” står der i en mail, mens en anden person har truet med at ”bortføre ham til det sted, han hører hjemme”. Og med den slags trusler kan man sagtens forstå, hvorfor stjernen er skrækslagen for, hvad der potentielt kan ske.
Truslerne begyndte allerede i den periode, hvor Sandra Bullock brød med Jesse James. I samme periode blev Jesse James, udover at blive beskyldt for at være utro med en række kvinder, også anklaget for at sympatisere med nazisterne. Og det var i samme kaotiske periode Sandra afslørede, at hun havde adopteret lille Louis.
– Sandra blev kritiseret af sorte, som tvivlede på hendes følelser for babyen. FBI har antydet, at der findes flere radikale grupper, som vil skade hende og barnet. En gruppe som undersøges er ”New black panther party”, har en af Sandras livvagter tidligere udtalt til en avis.
Og ud over frygten for racisme og truslerne mod hendes søn, lever Sandra Bullock også i frygt for den 41-årige stalker, Thomas Weldon, som hun siden 2003 har været nødt til at søge om tilhold mod to gange.
Weldon som både er paranoid og skizofren har tidligere både sendt mails, faxet og indtalt beskeder på Sandra Bullocks telefonsvarer, hvor han proklamerer, at han vil have et forhold til hende. Og ifølge det amerikanske politi mener, at Weldon er i stand til hvad som helst – inklusiv kidnapning.
– Det faktum at han efter så mange år fortsat er så besat af Sandra og åbent har medgivet, at han forsøger at møde hende er meget alarmerende. At hun har fået et barn øger blot den potentielle fare, lyder det fra Sam MacCauley, der stod for Sandras søgsmål mod Weldon.
Puha, vi håber bestemt ikke, at det lykkes for nogen som helst at kidnappe lille Louis. Vi ønsker alt det bedste for den lille familie.
Utroskab var Sandra Bullocks egen skyld
Sandra Bullock vil adoptere igen
Sandra Bullock slår Aniston
Sandra Bullock adopterer baby alene
Sandra ses stadig med Jesse James
MERE GOSSIP!
Flere nyheder til DIG fra Hollywood