”Twilight”-film i fare!
Gidseltagning truer ”Breaking Dawn”
fredag 27.8.10
- Af Ahn Line Woo Shing Hai, foto: All Over
Det ser ud til, at Kristen Stewart og Robert Pattinson må finde sig et andet sted at tage på bryllupsrejse. Eller i hvert fald deres ”Twilight”-karakterer Bella og Edward, som i den fjerde ”Twilight”-bog, ”Breaking Dawn”, tager på bryllupsrejse på en ø ud for Brasiliens kyst.
Det har nemlig inspireret folkene bag filmen til at optage i Rio de Janeiro. Men det ser dog ikke ud til at blive helt let. En lokal gidseltagning har nemlig sået tvivl om, hvorvidt det er sikkert nok at flyve hele crewet og skuespillerne til den Brasilianske hovedstad.
En narkobande har nemlig taget en gruppe på 35 mennesker som gidsler på Rios Intercontinental Hotel, efter de prøvede at flygte fra politiet. Nu har produktionsholdet bag ”Breaking Dawn” fået kolde fødder, fordi de mener, det er for farligt at filme i området.
Det er ikke kun narko-relateret bandevold, der truer Robert Pattinson og Kristen Stewart. Læs her om deres dramatiske forfølgelses-drama!
På trods af en voldsom gidseltagning af 35 civile mennesker og et dræbt bandemedlem ønsker byen dog stadig, at Summit Entertainment skal fortsætte med planerne om at filme i byen.
Man kan dog sagtens forstå produktionsholdets bekymringer ved at udsætte to af verdens mest populære skuespillere, Kristen Stewart og Robert Pattinson, for fare. Det ansvar ville vi heller ikke turde tage på os!
MERE GOSSIP!
Flere nyheder til DIG fra Hollywood