Lady Gagas fortid afsløret
Stjernens image har fået et knæk
torsdag 9.9.10
- Af Ahn Line Woo Shing Hai, foto: All Over
Lady Gaga har efterhånden udviklet sig til den mest ikoniske pop-stjerne i det 21. århundrede, men nu er det blevet afsløret, at den excentriske stjernes image er et bedrag.
I tell-all bogen ”Poker Face: The Rise and Rise of Lady Gaga” afslører en af stjernens tidligere klassekammerater, at Gaga på ingen måde er den freak, hun siger hun er. Faktisk er hun derimod helt og aldeles kedelig og normal.
– Når hun i interviews siger: ”Jeg lever og ånder for mode” kan det godt være, at hun kan narre andre, men hun kan ikke narre mig, lyder det fra Jon Sheldrick, der kendte Gaga, da hun læste på New York University.
– Det er ikke for at lyde nedladende, men hun var virkelig normal. Hun var ikke super udadvendt eller til specielt edgy tøj. Hun gik i T-shirts og joggingbukser, uddyber Sheldrick.
Lady Gagas fortid har ikke været en dans på roser - læs hvad stjernen har været udsat for her!
Bogen beskriver desuden Gaga som en pige, der altid smilede og ikke brugte meget makeup, og Gagas forvandling er åbenbart noget hendes Facebook-venner har bemærket.
– Først var halvdelen af hendes billeder Lady Gaga-billeder og den anden halvdel var normale billeder. Jeg kan huske, at det gik op for mig, at hun var ved at blive virkelig berømt. Og jeg tjekkede hendes Facebook-profil og så, at alle hendes normale billeder var forsvundet, fortæller en medstuderende fra NYU, Seth Kallen.
En anden skolekammerat beskriver endda Lady Gaga som værende en meget forstadsagtig pige, hvilket hendes mange fans med garanti ikke kan forestille sig om den freaky sangerinde.
Lady Gaga er spottet uden uden makeup og diverse kostumer! - se billederne her!
En af årsagerne til Lady Gagas massive popularitet ligger i, at stjernens excentriske personlighed virker ægte. Hun giver ofte udtryk for, at hun altid har været en særling, og at hendes kunstneriske udtryk udspringer af hendes freaky natur.
Men med disse afsløringer virker det nærmere som om, Gaga har forsøgt at stable et image på benene for at få mere opmærksomhed. Ikke specielt ægte må man sige.
Og faktisk behøver hun vel ikke være så sær. Hendes musik taler for sig selv, og de mange hits kan man ikke tage fra hende.
MERE GOSSIP
Det nyeste gossip til DIG fra Hollywood!