Robert Pattinson i livsfare
Stjernen var sekunder fra at miste livet
mandag 6.9.10
- Af Ahn Line Woo Shing Hai, foto: All Over
”Twilight”-stjernen Robert Pattinson var millimeter fra at miste livet, da han under optagelserne til sin nye film ”Water for Elephants” var ved at blive knust under en elefant.
Pattinson sad på det store dyr, mens holdet optog en scene til filmen, da elefanten pludselig rullede om på siden. En manøvre, der var ved at koste den unge skuespiller livet.
Det er ikke første gang, at "Twilight-stjernen" er i livsfare - læs mere her!
I den aktuelle scene red Pattinson på elefanten Rosie, og planen var, at hun skulle tage et skridt fremad og svinge med snablen, men det tonstunge dyr misforstod dressørens kommandosignaler.
– Inden nogen nåede at reagere gled Robert ned ad elefantens ryg. Det kunne være endt i en katastrofe, men han var heldig og landede med ansigtet i mudderet. Han blev beskidt, men han var uskadt, har en kilde fortalt National Enquirer.
Selvom det var en ekstremt farlig situation, kunne holdet sagtens se det komiske i, at den verdensberømte hottie pludselig lå indsmurt i mudder, og Roberts medspiller Reese Witherspoon syntes især, det var sjovt.
– Hun grinede så meget, at hun ikke kunne trække vejret, fortæller kilden.
Robert Pattinsons hede flirt på settet - se billederne her!
Heldigvis for Pattinson tænkte han hurtigt og reddede sit eget liv, for hvis han var blevet fanget under elefanten havde situationen med garanti ikke udviklet sig så komisk.
MERE GOSSIP
Masser af nyheder til DIG fra Hollywood