Lohan: Jeg gider ikke at feste mere
Det vilde natteliv kan ikke længere friste skuespilleren Lindsay Lohan
onsdag 29.2.12
- Af NewsDesk, Aller Media. Foto: All Over Press
Så er Lindsay Lohan endelig ude med godt nyt efter tonsvis af skandaler. Den 25-årige skuespiller er nu, ifølge eget udsagn, tilbage på det rette spor, og har nu efter en del uheldige forsøg kvittet stoffer og vilde fester en gang for alle.
Det afslører den nyslåede Playboy-model i et interview med Matt Lauer fra det amerikanske talkshow ”Today”, som vil blive sendt på amerikansk tv den 1. marts. Her indrømmer hun, at det bliver hårdt arbejde at lave et comeback i Hollywood med sin nye værtsrolle på underholdningsprogrammet Saturday Night Live, men at hun tror på, at det nok skal lykkes.
- Og jeg tror, at det er handlinger. Fordi folk kan sige så meget de vil, men jeg tror, at jeg stadig har behov for at gå igennem processen, hvor jeg beviser overfor mig selv med Saturday Night Live, at jeg skal komme til tiden og at have styr på mit, du ved, jeg kan ikke sige ordet, men mine ting, siger hun til værten.
Derfor er det også slut med fester og alt det sjove, der følger med. Den slags har nemlig ingen tiltrækningskraft for Lindsay Lohan mere.
- Det er ikke min ting mere. Jeg var ude for nogle måneder siden med ven, og det var så ubehageligt. Ikke fordi jeg følte mig fristet, men bare fordi, at det var den samme ting, som det altid var før. Og det var bare ikke sjovt for mig. Jeg er blevet mere et hjemme-menneske, og det kan jeg godt lide, siger Lindsay Lohan.
Under interviewet bekræftede stjernen, at hun er blevet lovet rollen som Elizabeth Taylor i filmen ”Liz & Dick”, hvis hun altså bliver ved med at holde sig på det rette spor.
- Vi starter snart produktionen. Jeg har lavet en masse research, men jeg har altid researchet på hende på en måde. Jeg har altid syntes, at hun er en fascinerende kvinde. Så jeg er virkelig beæret. Og jeg vil ikke skuffe nogen, slet ikke mig selv, lyder det fra Lohan
.
Lindsay Lohan har gennemgået en vild forandring fra fregnet teenagepige til en bleg stofmisbruger. Se billederne på elle.dk
Se hende også folde sig ud på den røde løber til amfAR New York Galla sammen med Sarah Jessica Parker og Heidi Klum på elle.dk