Gossip
Mary-Kate flytter sammen med 17 år ældre kæreste
Mary-Kate Olsen flytter sammen med sin 43-årige kæreste Olivier Sarkozy, og nu advarer søster Ashley: Tag den med ro!
torsdag 30.8.12
- Af Katrine M. Troelsen / Foto: All Over
Nogle gange støder man på et Hollywoodpar, som virker lidt bizart – tag nu f.eks. Mary-Kate Olsen, 26, der er sammen med Olivier Sarkozy på 43 år (og ja, han er i familie med Frankrigs præsident)!
Læs også: 22-årig skuespillerinde: Ældre mænd er sexede
Parret, der har været sammen siden foråret, flytter nu sammen i en luksuslejlighed i New York, men Ashley er bekymret på sin tvillings vegne.
- Ashley er lykkelig for at Mary-Kate har fundet kærligheden med Olivier, men Ashley synes, at hun selv har mere erfaring med ældre fyre. Hun har advaret Mary-Kate om, at hun bør sætte tempoet ned, i stedet for at skynde sig at flytte ind med en fraskilt mand, der har to børn, siger en kilde til National Enquirer.
Læs også: Ashton: Giv slip på mig
Mary-Kate er ellers ikke helt uerfaren, når det kommer til ældre fyre - hun har været kærester med to mænd, der var syv år ældre, bl.a. afdøde Heath Ledger.
Men Ashley stoler åbenbart ikke på, at søster kan klare ærterne selv, og skulle efter sigende overveje at købe nabohuset, lige ved siden af Mary-Kate og Olivier.
- Hun vil gerne kunne holde øje med Mary-Kate, og der er ingen bedre måde, siger kilden.