Gossip
Blake Lively og Ryan Reynolds er blevet gift
Det er mindre end et år siden de blev spottet sammen første gang i offentligheden – og nu er Blake Lively og Ryan Reynolds blevet gift.
mandag 10.9.12
- Af Patricia Hartmann / Foto: All Over
En kilde bekræfter til PEOPLE Magazine, at parret blev viet søndag aften ved Boone Hall Plantage i Mt. Pleasant, South Carolina, ikke langt fra Charleston.
Læs også: Blake Lively som Marilyn Monroe
Receptionen blev holdt i et hvidt telt ved plantagen søndag aften. Florence Welch (fra Florence and the Machine), en god ven af Gossip Girl stjernen, optrådte med tre sange, og en DJ var hyret til at vende plader. PEOPLE Magazine bekræfter ligeledes, at en bryllupskage blev fragtet helt fra Virginia til brylluppet.
Blake Livelys mor og søster er også blevet set I byen, og en kilde har fortalt PEOPLE Magazine, at de spiste middag i Charleston sammen med Bette Midler tidligere i denne weekend.
Lively og Reynolds har efter sigende ellers haft knas i forholdet på det seneste, og at der var giftemål i sigte, havde ingen set komme. Vi hepper på kærligheden og ønsker stort tillykke.
Læs også: "Gossip Girl"-stjerne skyld i Ryan Reynolds´skilsmisse
