Gossip
Lady Gaga vil starte en kropsrevolution
Lady Gaga har på det seneste måtte høre for sine mere kurvede former, men Gaga står ved sin krop, viser den frem og opfordrer sine fans til at gøre det samme.
fredag 28.9.12
- Af Katrine M. troelsen / Foto: All Over
Lady Gaga gider ikke høre brok om hendes vægt. Tirsdag d.25 september lancerede hun Body Revolution på sin fanside, Little Monsters, hvor hun opfordrer sine fans til at acceptere deres såkaldte fejl og vise dem frem.
- Vær modig og del med os dine “fejl”, som samfundet kalder det. Lad os gøre vores fejl berømte, og redefinere hvad der er afskyeligt, skriver Lady Gaga om sin ønskede revolution.
Læs også: Demi Moore: Derfor er jeg så tynd
Hun lagde naturligvis billeder af sin egen krop op, før hun opfordrede fans til at gøre det samme. I billedteksten afslører Gaga at hun før har haft det svært med sin krop, da hun skrev ”Bulimi og anorexi siden jeg var 15”. Men Gaga er kommet videre siden, og afslutter et af sine post med at afsløre, at kæresten Taylor elsker hendes krop:
- Min kæreste foretrækker mig med kurver, når jeg spiser og er sund, og ikke stresser over mit udseende. Jeg er glad, gladere end jeg nogensinde har været.
Way to go, Gaga! Vi håber, at Gaga kan inspirere til større accept af alle de forskellige måder vi mennesker ser ud på.
Læs også: Lady Gagas tekop solgt for 46.000 pund
