Gossip
Zac Efron elsker homoseksuelle fans
Det er stadig lidt tabu at være homoseksuel i USA – derfor synes vi, det er så fedt, at snacken Zac Efron står frem og hylder sine homoseksuelle fans!
tirsdag 11.9.12
- Af Katrine M. Troelsen / Foto: All Over
Zac Efron, 24, har før været genstand for homo-rygter, men det generer slet ikke den unge mand. High School Musical-stjernen er snarere taknemlig for sine homoseksuelle fans.
Læs også: Lækkerbuksen Zac Efron
- Efter “High School Musical” og “Hairspray” har jeg altid følt mig accepteret af det homoseksuelle miljø, og jeg er utrolig taknemlig og beæret. Jeg tror, de relaterede til min rolle Troy, fordi budskabet var at man skal være sig selv, og ikke være bange for at stå frem. Det skal alle naturligvis, men det ramte virkelig plet I det homoseksuelle miljø og det er jeg meget stolt af, siger Zac Efron til The Advocate, et amerikansk blad for homoseksuelle.
Zac Efron uddyber, at han ikke er vokset op med, at det var tabu at være homoseksuel – det er det ellers mange steder i USA, hvor det er langt sværere at være homoseksuel end vi er vant til herhjemme.
- At være bøsse er bare en måde at være på. Jeg har aldrig tænkt over det. Jeg dømmer ingen, og det har jeg aldrig gjort. Jeg kan bare ikke se, hvad der er i vejen med at være bøsse, slutter den superhotte skuespiller.
Åhh, den Zac, den Zac – kan han blive sødere og mere fornuftig?
Læs også: Zac Efron åbner bh med en hånd
