KIG IND Mode Glam Gossip Til DIG fra Hollywood


Det er ofte også hurtigere at shoppe på nettet. Især hvis du bør langt fra den butik, du gerne vil handle i. Og så er det nemt, da du får bragt varerne lige til døren.

Fordelen ved at shoppe på nettet er også, at du kan tjekke dine yndlings-netbutikker for nye vare og shoppe, når det passer dig, og så ofte du vil. Du kan ofte også tilmelde dig dine favorit-netbutikkers nyhedsbreve eller blive ven med dem Facebook, så du som de første får besked, når der er udsalg eller nye varer.

Mange netbutikker har også virkelig brugbare og flotte ’style-guides’, hvor du kan se sæsonens tøj sat sammen, eller få inspiration til hvad der passer til for eksempel den nederdel eller top, du har fundet.

Fordelene er mange, når du shopper på nettet. Men der er nogle ting, du skal være opmærksom på, inden du begynder at købe noget. Læs derfor, og gerne sammen med en af dine forældre, disse gode råd, inden du kaster dig ud i online-shopping.

Gode råd inden du køber:

• Læs netbutikkens størrelsesguide, så du er sikker på, du får bestilt den rigtige størrelse.

• Vær opmærksom på leveringstiden – hvis du skal til fest om et par dage, er det ikke sikkert drømmekjolen når frem inden da.

• Vær sikker på at du shopper et ordentligt sted, ved at netbutikken giver dig de lovbefalede oplysninger, f.eks. om din fortrydelsesret,
garanti og kontaktoplysninger. Det er vigtigt, du ved hvad dine rettigheder er.

• Husk at kigge flere netbutikker igennem, inden du vælger det sted, du vil købe fra. Mange netbutikker har nemlig de samme varer, og priserne kan svinge.

• Husk at prisen på en vare bliver dyrere, hvis den skal sendes og fragtes – især hvis det er fra udlandet.

• Betal med kort ved at indtaste kortnummer og udløbsdato, eller pr. efterkrav. Betal aldrig forud med bankoverførsel, check og lign.

• Kontroller varen straks ved modtagelsen

• Gem kvitteringen eller den e-mail du får tilsendt, som et bevis på at du betalt for varen.

• Hvis du fortryder så overhold fristen, og få kvittering for at varen er returneret.

• Tjek dine kontoudtog

• Det er også en god ide at se efter e-mærket, da det indikerer, at netbutikken er vurderet til at være lovlig og etisk forsvarlig.

Kilde: Forbrugerrådets hjemmeside forbug.dk

LÆS OGSÅ

Kæmpe sommerudsalg - spar 30 % - 40 %- 50 %!

Bliv en vaskeægte outlet-dronning!


De billigste og bedste webshops

Kommentar

Gem
Shop.dk
Personligt horoskop
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk